August Bamseven – Jan Schou

Skuespiller Jan Schou

Flere år tilbage havde vi i Iscafeen besøg af revy-manden Jan Schou. Han havde besøgt vores lille Bamsemuseum, og havde straks tænkt at det var det perfekte sted for hans bamser at slå sig ned efter uttalige år, som Jans tro væbner på hans ture både rundt i Danmark, i hans hjem i Berlin og på rejser til Thailand. 

Som i nok kan forstå har man, som bamse af Jan Schou, oplevet en del, så da flyttedagen oprandt stod Bamsemuseet klar med den røde løber. Bamserne blev båret op på 1. sal for at inspicere de nye gemakker og var meget tilfredse, både med udsigten til de Australske koalaer og strandmiljøet fra ”gammel Skagen”. Den udsigt findes nok ikke andre steder i verden.

Jan Schou inviterer sammen med Skagen Bamsemuseum til foredrag på Iscafeen d. 21. august. Her vil han give smagsprøver på revy-numre fortælle om sit spændende liv og ikke mindst alle hans børn, som han har gennem nødhjælpsorganisationen Terre des Hommes. Arrangementet er til fordel for Bamsemuseets Venners arbejde for kræftsyge børn med tilknytning til Skejby Sygehus.

Vi glæder os til at få besøg og mon ikke også at Jan Schous bamser vil deltage. Som altid kan du læse med på vores facebook side om flere sjove detaljer om månedens bamseven og hans bamser.