Elsebeth Gerner Nielsen
Elsebeth Gerner Nielsen har sammen med sin mand Søren og sin yngste datter Alma ofte besøgt bamserne i Skagen. Det har bl.a. været et fast ritual at de hvert år er med bamserne til Verdensballet ved den Tilsandede Kirke. Elsebeth har derudover ofte både passet Bamsemuseet med Alma, været vært med højtlæsning på Bamsemuseet samt holdt tale ved ferniseringen af Stakkels Bamse.
Mange har måske for nyligt set Elsebeth i fjernsynet i Fællessang – hver for sig fredag d. 24. april, hvor Elsbeth kunne fortælle at hun har været syg med Covid-19 og hvordan hendes forløb har været. Vi er alle stadig påvirket og Bamsemuseet er desværre også stadig lukket for besøgende. Vi glæder os i stedet over alle vores gode minder som vi indtil nu har samlet sammen og inden længe kan vi forhåbentlig skabe mange flere.
Elsebeth og Bamsemuseet
Ved fernisering af Bjørnen der tænker med hjertet gav Elsebeth følgende tale. Den beskriver hendes indtryk af Bamsemuseet, men også hendes forhold til bamser og deres indflydelse på os som mennesker. Det er en fornøjelse at læse og vi håber at den vil give dig et smil på læben:
Da jeg første gang hørte om bamsemuseet, tænkte jeg umiddelbart, at det var et blandt utallige andre små private museer med hjertet på rette sted og ellers ikke så meget mere. Siden blev jeg meget klogere, da Else Marie og Jonna inviterede tit verdensballet og efterfølgende til reception på bamsemuseet. Derefter var jeg solgt til dette fine, finurlige museum — med den unikke ide at fortælle bamsernes historie og dermed appellere til noget, som jeg tror er alment menneskeligt – glæden ved at varme sig og nusse med en bamse.
Læg mærke til at de fleste mennesker har en historie om en bamse eller noget, der minder om en bamse. Hvis samtalen omkring et middagsbord er ved at gå i stå, kan man altid få gang i den — ved at fortælle sin egen historie om bamsen, der en stor del af livet fulgte en i tykt og tyndt. Selv store stærke mænd har en blød side. Ja det har i virkeligheden alle mennesker og jo bedre vi er til sammen at skabe en ramme, der giver plads til, at det enkelte menneske kan vise sin bløde side, jo bedre en verden får vi.
Derfor er bamsemuseet sådan et fint museum. Her kan vi læse om en masse forskellige menneskers forhold til deres bamse; men dermed også om deres sårbarhed, om deres bløde jeg, om den indre bamse, der jo i virkeligheden også kan gøre os stærke som en bjørn. Det er når man tør hengive sig til det bløde og sårbare, at man kan åbne sig og lære. Måske det, der skal til for at klare sig. Bamsemuseet minder os om vigtigheden af at holde fast i det bløde, især når vi er blevet voksne. Verden ville være et bedre sted, hvis alle forblev tro mod deres indre bamse. {…} -Elsebeth Gerner Nielsen
I maj måned vil du kunne læse meget mere om Elsebeths historie med bamserne