Familiehuset i Skejby

-et sted at være sammen
Denne måneds Bamseven er en smule anderledes. Som alle andre har bamserne også være påvirket af Covid-19. Et af de områder hvor vi er mest berørt er i forhold til vores velgørende arbejde. Vi har i år ikke kunnet afholde det samme antal arrangementer eller i samme størrelse som vi er vandt til. Det har naturligvis haft indflydelse på de midler vi har kunnet samle ind. Derfor vil vi dedikere denne måned til det område som står bamsernes hjerter mest nært og det er alvorligt syge børn og deres familier med tilknytning til Skejby sygehus og dermed ofte også Familiehuset i Skejby.
Vi vil bruge måneden på at præsenterer venner af huset og arrangementer bag adoption af følgende værelser på Familiehuset i Skejby. Disse adoptioner har vi nemlig langt fra præsteret på egen hånd, men derimod med masser af hjælp, som vi glæder os til at præsentere den kommende måned:
Interaktivt legegulv – Stakkels Bamse, Pluto, Slagter Munch, Skagen Bamsemuseum
Legerum Vingen – Skagen By
Alrum Vingen – Pluto, Slagter Munch, Skagen Bamsemuseum

På vores facebookside, kan du glæde dig til en måned med masser af glade tilbageblik og en indsigt i bamsernes arbejde for at kunne glæde alvorligt syge børn og deres familier. Et arbejde som samler nogle af de skønneste mennesker, som ligesom bamsen, tænker med hjertet.
Du kan også hjælpe og læse meget mere om Familiehuset i Skejby HER.
